biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Noder til 2 sange

Spørgsmål

Findes der en enkel node til:
Alfred skal giftes nu til morgen
100 mand og een bajer

Svar

Den 1. sang "Alfred skal giftes nu til morgen" findes i:
MagnaPrint nodebog. Bind 4. - Kan bestilles i bibliotek.dk til levering på det lokale bibliotek:
http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=lid%3D20667311

Sangen stammer fra "My Fair Lady" og vil derfor også kunne findes i komplette udgaver af operetten. Sangen er mest kendt med Osvald Helmuth som Doolittle i My Fair Lady i 1960. (Findes også indspillet på grammofonplade og senere genudgivet på cd).

Den 2. sang "100 mand og een bajer" er skrevet af Amdi Riis (musik) og Børge Müller (tekst) til revyen "Har vi det ikke dejligt" på A.B.C. Teatret 1951. Den blev sunget af Osvald Helmuth og findes også på plade og cd. Derimod ser det ikke ud til, at noderne er udgivet. En anden sang fra samme revy findes i samlingen "Osvald Helmuth-viser" fra 1981.

I netleksikonnet Wikipedia nævnes, at sangen er blandt Osvald Helmuths mest kendte:
http://da.wikipedia.org/wiki/Osvald_Helmuth



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive.


Indsæt en kommentar »»


Spørgsmål til Biblioteksvagten

Fastelavnsdragt
Hej Min pige på 4 år vil gerne være krokodille til fastelavn, og leder derfor efter bøger der kan fortælle hvordan man syr eller laver sådan en til hende.. på forhånd tak Jeg ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>