Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Fanger fra Neuengamme til Bergen Belsen

Spørgsmål

Da de hvide busser hentede danske og norske fanger hjem fra kz lejrene i Tyskland i 1945 blev de nødt til at køre 7000 andre fanger fra Neuengamme til Bergen Belsen. En foredragsholder sagde for nylig at alle disse fanger blev henrettet ved skydning ved ankomsten til Bergen Belsen. Er det korrekt? Jeg har flere gange tidligere hørt at disse fanger ligesom mange af de fanger der allerede var i Bergen Belsen døde af tørst, sult og sygdomme. Hvad er sandheden om disse fanger?
Venlig hilsen
Ove Enevoldsen

Svar

Nu jeg prøvet at slå efter i et par bøger om de hvide busser.
Det drejer sig Hans Sode-Madsen: "Reddet fra Hitlers helvede: Danmark og De Hvide Busser 1941-45", og Bo Lidegaard: "Redningsmænd: Skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år".

Der beskrives generelt hvordan Neuengamme blev det centrale samlingssted for skandinaviske fanger, før de kunne hentes helt ud af landet. Dvs. de hvide busser hentede fange fra lejre rundt i det daværende Tyskland for at samle dem til den endelig transport ud af Tyskland. I den forbindelse står der hos Sode-Madsen, på side 246-247:
"I Neuengamme bøjede man af for presset om en skandinaviensafdeling. Til stort ubehag for svenskerne var modydelsen imidlertid, at ca. 2000 ikke-skandinaviske fanger måtte rømme lejren for at give plads til de privilegerede nordmænd og danskere. På trods af tænderskærende protester fra Björck og hans mandskab var der ingen vej udenom. For en gangs skyld fik busserne lov til at køre helt ind i lejren - mange af fangerne var ganske enkelt for svage til at kunne gå ud til indkørselsporten. Helt bogstaveligt blev de svenske busser proppet fulde af fanger. "Fra disse barakker sparkedes, tævedes og førtes en samling væsener, som dårligt nok forekom menneskelige. Udmarvede i en grad, som man ikke skulle have troet mulig, yderligere forværret af voldsom dysenteri og andre sygdomme, snublede og krøb disse mennesker ind i vore busser. (...) Der var fuldvoksne mænd af middelhøjde eller mere, som vejede 30 kilo. Der var individer, der var så kraftløse, at de ikke havde styrke nok til at holde fast i en brødskorpe." (fra Åke Svenson: De vita bussarna, Stockholm 1945, s.57, Sode-Madsens oversættelse).
For kolonnechefen, Åke Svenson, blev turen et rent mareridt, forsinket af "scheisserei" og med snesevis af dødsfald undervejs."

Det skulle have fundet sted omkring d. 27. til 28. marts 1945.

Lidegaard beskriver også transporten i sin bog (side 260 til 263), hvor han blandt andet skriver:
"Kravet blev drøftet i intensive svenske-tyske forhandlinger mandag den 26., og den svenske accept har formentlig været den afgørende indrømmelse for at få aktionen (dvs. hele aktionen med at hente skandinaviske fanger ud af Tyskland i de hvide busser) op at køre igen. Vi kender ikke de interne svenske overvejelser - og det fremgår ikke af kilderne, hvem der traf den enelige beslutning. Men truffet blev den, og næppe på et niveau under Folke Bernadotte, som i sin egen bog referer i forblommede vendinger om, at adgangen til Neuengamme var betinget af gennemførelsen af "visse arrangementer". (...) De fanger, der var tale om, fortrinsvis polakker, russere - og en del franskmænd - hørte ligesom jøder til allernederst i lejrenes hakkeorden. (...) I 2003 rejste den svenske historiker Ingrid Lomfors med sin bog "Blind fläck", der fokuserer på denne transport, heftig debat i Sverige. Det var lykkedes Lomfors at finde vidnesbyrd fra nogle af de fanger, der var med svenske tranporter, og som overlevede.(...) Ingrid Lomfors citerer den franske fange Raymond Durands selvbiografi fra 1990, hvor Durand udførligt beskriver det håb, bussernes ankomst, transporten og de svenske hjælpearbejderes resolutte optræden over for de medfølgende Gestapo-vagter tændte hos fangerne. I følge Durand var fangeren til det sidste overbevidst om at de var på vej mod deres redning, og ikke - som de først efter udstigningen bittert måtte erfare - blot på vej til endnu en lejr med forfærdelige forhold."

Du kan finde og bestille Hans Sode-Madsens bog her:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A25904001
Bo Lidegaards bog her:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A51704452
Åke Svenssons bog her:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=810015-katalog%3A001954579
og Ingrid Lomfors bog (på svensk) her:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A43810189

Jeg håber dette svar var nogenlunde hvad du kom efter.



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Spørgsmål til Biblioteksvagten

Et citat af Harald Lande Momberg
Harald Lande Momberg har skrevet “ lad hænder se, hvad syn forlader” Men hvor og i hvilken sammenhæng? Med venlig hilsen Mogens Bang ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>