Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Titel på film

Spørgsmål

Hej
Jeg leder efter titlen på en film. Desværre kan jeg ikke huske en eneste af skuespillerne i denne film. Men handlingen er som følger:
To unge søskende, 18-20 år, lever i en øde bjergegn i USA, sammen med deres far. Pludselig en dag forsvinder al strøm. Det viser sig, at det ikke kun er hos den lille familie, der mangler strøm, også i den nærmeste by er den væk. Der er ingen radiostationer som man kan høre på batteridrevne radioer, men der går rygter om, at der er ved at samle sig en masse mennesker i omegnen af Boston, for at genskabe US.
I løbet af de dage, hvor de søskende er uden kontakt med andre, bliver deres far slået ihjel ved et uheld, og en af pigerne bliver voldtaget, og må senere føde baby.
Jeg tror filmen kan være et par år gammel.

Svar

Hej Finn

Filmen hedder "Into the Forest" og er ganske rigtigt et par år gammel, nærmere bestemt fra 2015.

Filmen er med Ellen Page og Evan Rachel Wood, som søstrene, og er instrueret af Patricia Rozema.

Du kan se en nærmere beskrivelse af filmen på IMDB, den internationale filmdatabase:
http://www.imdb.com/title/tt2625810/

Hvis du er oprettet som låner på Guldborgsund bibliotekerne, kan du bestille filmen her: https://guldbib.dk/ting/object/870970-basis%3A52499224

Pt. er den dog udlånt, så der vil sandsynligvis være lidt ventetid på den.

God fornøjelse med filmen, jeg håber du fik svar på dit spørgsmål.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du har andre spørgsmål.



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Spørgsmål til Biblioteksvagten

Romanposer på Frederikshavn Bibliotek
Hvordan kan jeg finde hvilke romanposer der er og om de er ledige? ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>