Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Sne i Betlehem på Jesu tid?

Spørgsmål

Var der sne i Betlehem på Jesus tid . Hans fødselsdag ?

24. December ...

Man ser tit billeder med sne + Maria, Jesus, Joseph + tre vise mænd.

Som Ingen ved om har eksisteret.'

Men er det ikke fiktion ?

Eller var der virkelig sne på den tid ?

Svar

Før jeg går i gang med at besvare spørgsmålet, så lad mig dele det om i nogle flere dele...
1. Blev Jesus født på den dag hvor vi fejrer hans fødselsdag, altså den 24. december, lige omkring vintersolhverv. Og blev han født præcis år 0?

2. Var de tre vise mænd til stede ved fødslen?

3. Blev Jesus født i Betlehem

og endelig, nok mest hvis både er 1. og 3. er sande, eller blot sandsynlige, så er der:

4. Var der mulighed for snevejr i området omkring Betlehem i Judæa natten mellem d. 24. og 25. for totusinde og seksten år siden...

Lad os gå igang...

Der er i de fire evangelier i Det Ny Testamente ingen dagsdato tilknyttet begivenhederne omkring Jesu fødsel. Faktisk er der kun to af de fire der beskriver fødslen, nemlig Mattæus og Lukas.
Hos Mattæus (kapitel 1) står der:
v18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. v19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. v20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

v22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: v23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. v24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. v25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

Og hos Lukas (kapitel 2) står der:

v1 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. v2 Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. v3 Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. v4 Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, v5 for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. v6 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; v7 og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

Der er altså ikke noget, der angiver på hvilket tidspunkt af året fødslen finder sted.
Men hvis Jesu fødselstidspunkt blev nedskrevet på det tidspunkt, ville man før øvrigt nok have fulgt den jødiske kalender, som er en sol-måne-kalender (dvs. årets måneder afgøres af månens faser, men året selv af solens rotation/vekslen mellem sommer og vinter), og ikke den romerske kalender, der er en ren solkalender (som kun følger solens gang), datoer kan derfor ikke oversættes uproblematisk mellem de to kalendere, og det kræver en del beregning at gøre det rigtig.

Derudover er der en tidsangivelse i år, nemlig at det skete under en folketælling, i Kejser Augustus regeringstid, nærmere bestemt den del hvor Kvirinius var statholder i Syrien (som var en romersk provins). Augustus regerede fra år 44/42 før 0 til år 14 efter år 0, og Kvirinius var statholder, eller legat, over Syrien fra år 7 efter 0, i følge de romerske kilder vi har fra perioden.
Dertil kommer, at Herodes, som nævnes lidt senere, var konge indtil hans død i marts /april år 4 FØR år og altså 11 år før Kvirinius blev statholder, i følge både romerske og jødiske kilder.
Du kan læse mere om dette i Ole Davidsens "Kristi Fødsel" fra 2000, hvor der står noget om årstalsproblematikken på side 417 og frem. Og i samme bog kan du også læse hvordan de hellig tre konger ikke i Ny Testamente beskrives hverken som hellige, som konger eller som om at der skulle have været nøjagtig tre. De beskrives ganske simpelt som blot vise mænd, eller efter det persiske ord "magere". Det kan du læse mere om på side 170 i bogen.
Du kan bestille bogen her:
http://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A23213435

Angående selve datoen, den 24. eller 25. december, så ved vi at der har været fester og fejring på det tidspunkt, altså ved vintersolhverv, i det før-kristne romerrige, også i det før-kristne norden. I kilderne finder vi kun evidens for at tidspunkt bliver markeret i den senere kristendom, med hvilket jeg mener fra efter Konstatin gør kristendommen til statsreligion i år 313 og ikke i den tidlige kristendom. Der går altså 300 år før den 24. bliver etableret som Jesu fødselsdag, og da sker det på en dato hvor der i forvejen er andre fejringer, men uden direkte baggrund i en jødisk kalender eller nogle optegnelser af tidspunktet.

Så kort sagt, Jesus blev nok næppe født i år nul, og sikkert heller ikke på datoen den 24. december. Derudover er der en del forskere der betvivler, at han skulle være blevet født i Betlehem og ikke Nazareth, men lad os nu lade det ligge.

Hvordan var vejret i Betlehem den 24. december i år 0? Det er der desværre ikke nogen direkte optegninger for, men kunne det potentielt have sneet? På det sted, på det tidspunkt?

Nu til dags kan det i hvert fald sne i forskellige dele af Israel, som og der faktisk en hel wikiside om snefald i Israel:
https://en.wikipedia.org/wiki/Snowfall_in_Israel

Det er ikke ualmindeligt at der falder sne i Galilæa, hvor Nazareth ligger, og det har kunnet ske i Jerusalem, og Betlehem ligger lige i mellem disse to.
I antikken, altså for ca. 2000 år siden, har man, efter hvad man har kunnet antage gennem arkæologien, haft nogenlund samme vejr i middelhavsområdet som man har nu, måske med lidt varmere somre og måske lidt koldere vintre.

Så ja, potentielt set har det kunne være sne i Betlehem om aften den 24. december for 2016 år siden... Men det har nok ikke sneet på hverken en spæd Jesus eller nogle vise mænd på det tidspunkt og det sted.... Hyrder har det dog sikkert været en masse af i det mindste...



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Spørgsmål til Biblioteksvagten

Dab +Fm radio
Vi har lige købt en Dab+FM radio - skulle kunne bruges med den nye teknik fra 1.10. Har ikke forstand på den - endnu ... Leder efter Sverige Program 2 (Klassisk musik) ... Men hvor ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>