biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Billeder fra det gamle København

Spørgsmål

Da jeg er opvokset i det gamle Adelgade- Borgergade kvater,søger jeg billedmateriale, periode 1940-1960. Vi er en gruppe, som har levet i de kvaterer. Herunder også Nyboder st. kongensgade: i det hele taget det gamle København.

Svar

Jeg kan se, du bor i Kerteminde og derfor ikke uden videre kan opsøge de bedste steder, så jeg har fundet lidt links til dig, som nok kan hjælpe dig videre. Men besøg på nogle af stederne er nok det mest givtige, hvis det er muligt for dig. Først er der Københavns stadsarkiv, hvis hjemmeside du finder her:http://www.ksa.kk.dk/
Så er der københavns bymuseum:http://www.bymuseum.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=72&Itemid=91
Og en anden god hjemmeside om Københavns lokalhistorie:http://www.absalon.nu/
Og her på hovedbibliotekets hjemmeside fandt jeg en masse links til mindre lokalhistoriske arkiver i København og omegn:http://www.bibliotek.kk.dk/search?SearchableText=lokalhistorie
Og endelig er der det Kongelige bibliotek, som har en meget stor billedsamling med flere ting liggende på nettet: http://www.kb.dk/da/nb/materialer/billeder/index.html

Og en sjov privat hjemmeside, som måske kan bruges:
http://www.taxafinn.dk/lokalhistoriebilleder.htm

Men der findes jo også rigtigt mange bøger, som du vil støde på i gruppe 46.3 København. Jeg sidder selv på et fynsk bibliotek, og derfor er det lidt svært for mig at pege på titler, som indeholder de billeder, du mangler, men der er et stort hovedværk i 13 bind, som du nok kan have glæde af. Det er opdelt efter områder og hedder: 46.3 København før og nu - og aldrig : en billedkavalkade om København inden for voldene og søerne. - Kbh. : Fogtdal, 1987-1993. - 13 bind : ill. ; 25 cm
Og denne titel kan måske også bruges.
46.3 Stensgaard, Pernille København - folk og kvarterer / Pernille Stensgaard ; fotos af Anne Prytz Schaldemose. - 1. udgave. - Kbh. : Gyldendal, 2003. - 336 sider : ill. i farver ; 29 cm Tidligere: 1. udgave. 2002 Indhold: Synet på byen ; De indfødte ; Husene ; Latinerkvarteret ; Omkring Pisserenden ; Gammel Strand og bagved ; Omkring Nikolaj Plads ; Strøget ; Slotsholmen ; Nykøbenhavn, Rosenborg Slot, Kongens Have, Nyboder, Frederiksstaden ; Nyhavn ; Tivoli ; Parkbæltet, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Stukkvarteret, Nansensgade ; Christianshavn, Christiania, Holmen ; Vesterbro, Carlsberg ; Frederiksberg, Frederiksberg Have, Zoologisk Have ; Nørrebro, Assistens Kirkegård, Den jødiske begravelsesplads ; Østerbro, Kartoffelrækkerne, Frihavnen, Kastellet, Fælledparken ; Islands Brygge

Men ellers ville jeg ringe til Københavns hovedbibliote´k. Adresse her:http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/hovedbiblioteket og bede om hjælp. De ved, hvilke bøger,du kan bruge. Bagefter kan du bestille dem enten på dit eget bibliotek eller på http://bibliotek.dk/



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive.


Indsæt en kommentar »»


Spørgsmål til Biblioteksvagten

Oversigt over danske præster
Findes der en oversigt over danske præster ligesom bogen "Den danske Lægestand" Jeg skal finde oplysninger om provst N.N.Westergaard ca 1900, der var præst i Dansk Vestindien   ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>