Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Karen Blixens digte

Spørgsmål

Hej. Er der udgivet en samling af de digte, som Karen Blixen også skrev (ud over alle hendes prosafortællinger)? Hvis ikke, hvor kan jeg så læse et udvalg af hendes digte?

Svar

Der er ikke udgivet en særskilt samling af Karen Blixens digte, men i bogen:
Henriksen, Liselotte:
Blixikon: Karen Blixen fra A til Å, 1999

kan du foretage et opslag på ordet Digte - og her listes så titlerne på 37 digte skrevet af Karen Blixen - og det er efterfølgende muligt at lave opslag på den enkelte titel og i de opslag anføres, hvor digtet er trykt.
En god del af de nævnte digte er trykt i årgang 1983 af årbogen Blixeniana.

Begge de nævnte bøger vil kunne bestilles hjem via bibliotek.dk:
Link til bestilling af Blixikon:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A22693514

Link til bestilling af Blixeniana
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05150507
(På denne årgangspost angiver du, at det er årgang 1983, du ønsker at bestille.)

I Blixeniana årgang 1983 redegør Else Cederborg i afsnittet "Ungdomsarbejder af Karen Blixen" grundigt for indholdet i det Karen Blixen-arkiv, som haves på Det kgl. Bibliotek - København - og i denne redegørelse nævnes, at Karen Blixen har efterladt sig "mange
digte..:, men mange af disse digte er tilsyneladende aldrig udgivet/trykt.

Du kan læse mere om Karen Blixen-arkivet her:
http://www.kb.dk/da/nb/tema/litteratur/karen_blixen/index.html

og du kan se en detaljeret registrant over indholdet i arkivet her:
http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/692/dan/
(Klik på linket IV Manuskripter - så kommer du til en liste over digtene.. - tjek side 4-7.)

En del af arkivet er gjort tilgængeligt digitalt, men det ser ikke ud til at være tilfældet med de nævnte digte.

Jeg håber, at det er svar nok for dig, men ellers er du velkommen til at henvende dig igen...



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive