Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Liste med digte, noveller eller romaner med emne ungdomsforelskelse

Spørgsmål

Chat log:
10:14 - Kan i sende en mail med Romaner/Noveller/Digte der drejer sig omkring Ungdomsforelskelse

10:16 - Mads (Biblioteksvagten): Hej

10:16 -  Hej

10:16 - Mads (Biblioteksvagten): Hvornår skal du bruge denne liste?

10:16 - Gerne indenfor de næste par dage :)

10:16 - Skal bruge det til min eksamen.

10:17 - Mads (Biblioteksvagten): OK hvad er vigtigst... Skal det f.eks. være af danske forfattere?

10:17 - Marcus: Ja, kun danske forfattere.

10:19 - Mads (Biblioteksvagten): OK

10:21 - Mads (Biblioteksvagten): Jeg Vender tilbage senere med en liste.

10:21 - Mads (Biblioteksvagten): Vh. Mads - Biblioteksvagten

Svar

HeJ Marcus
Jeg vil mene, at du vil kunne bestille og låne de fleste af titlerne på listen fra dit lokale bibliotek.
Du kan også bestille titlerne via Bibliotek.dk. Bibliotek.dk er en database på Internet over de titler der kan bestilles fra danske biblioteker.
Du er meget velkommen til at vende tilbage, hvis du har behov for det.

Titlerne på listen her er stort set alle af nyere unge danske forfattere.

Romaner:

- Lind Ditlevsen, Christine
Fredag, lørdag, søndag
Emne: unge ; stofmisbrug ; alkoholmisbrug ; sociale medier ; veninder ; generation Y ; København ; Danmark ; 2010-2019
Med en smartphone i hånden og masser af lig i lasten oplever Kat en hjemløs weekend på en cocktail af druk, stoffer, rå sex og en lille smule kærlighed

- Munk Jensen, Sanne
Dig og mig ved daggry
Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Emne: unge ; selvmord ; kærlighed ; stofmisbrug ; kriminalitet ; forældre
Louise og Liam begår selvmord ved at springe ud fra Limfjordsbroen, lænket til hinanden med håndjern. Den alvidende fortæller er den afdøde Louise og gennem hende afdækkes forløbet

- Eika Rasmussen, Jonas, f. 1991
Lageret, Huset, Marie
Emne: unge ; kærlighed ; angst ; sex ; natarbejde ; arbejdsliv ; Aarhus ; Danmark ; 2010-2019
Elias er først i tyverne, han bevæger sig mellem bofællesskabet Huset, arbejdspladsen Lageret og kæresten Marie, uden rigtig at høre til noget sted, mens Huset og kærligheden langsomt går i opløsning

- Bjarne Reuter:
Når snerlen blomstrer
Emne: forældre ; skolen ; venner ; forelskelse ; sex ; Danmark ; Brønshøj ; 1960-1969
Et tidsbillede af en realklasse i 1960'ernes Brønshøj: forholdet til skole, lærere, forældre - forelskelse, jalousi, sex - kliker, kammeratskab, toneangivende i klassen - fester, lejrskole, eksamen - håb, karriere, fremtid - apati, handlekraft og politik

Noveller:

- Mit første kys : 14 noveller og andet godt
bidrag: Johanne Algren ... [et al.
Emne: kys ; unge ; kærlighed
Noveller. Det første kys; kikset, kærligt, pinligt, provokerende, fantastisk og forfærdeligt. 15 danske forfattere fortæller om det første kys - deres eget eller en andens

- Per Straarup Søndergaard
Slanger i paradis - og andre ungdomsnoveller
Emne: unge ; sex ; jalousi ; identitet
Syv noveller om unge, der alle står i komplicerede situationer i forhold til bl.a. sex, jalousi eller identitetsdannelse

- Jeg vælger uden filter : digte og korttekster af nyere danske forfattere
Emne: kærlighed ; etik ; moral ; valg ; unge ; Danmark ; 2010-2019
Antologi med digte og korte tekster af nyere danske forfattere, nogle etablerede andre med få udgivelser bag sig. Teksternes fællesnævner er valget; det etiske, moralske, karrieren, venskabet, livsbanen eller kærligheden

- Wung-Sung, Jesper
Tretten tynde teenagere : noveller
Emne: unge ; identitet
Novellesamling om teenagere for teenagere. Det groteske, det morsomme og det overraskende er dominerende træk i de 13 fortællinger om bl.a. forelskelse, vold, identitet og bizar mode

Digte:

- Davidsen, Johan, f. 1985
Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer
Emne: ungdom ; unge ; identitet
Punktroman om en ung mands liv ind og ud af et parforhold, alt imens han søger efter autencitet og mening

- Bagge, Anette Syska
Det kom fra oven : digte fra en teenage tid
Emne: unge ; følelser ; drømme ; kærlighed ; selvværd
Digte der handler om ungdomsliv: drømme, skuffelser, natur, fællesskab, ensomhed, mobning, ulykkelig - og lykkelig kærlighed

- Larsen, Tobias, f. 1991
Undervejs :
Emne: ungdom ; København
Digte om en ung mands retningsløse liv i København med druk, jazz og hjertesorger

Jeg håber det kan hjælpe dig lidt på vej...
vh. Mads - Biblioteksvagten



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Spørgsmål til Biblioteksvagten

Retterstedet i løgumkloster
Lidt syd for Løgumkloster findes "Retterstedet" Mon I kan oplyse mig om, hvor mange der er blevet henrettet her og over hvor mange år. Jeg har læst, at den sidste henrettelse fandt ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>