Besøg Biblioteksvagten på Facebook Besøg Biblioteksvagten på Twitter Besøg Biblioteksvagten på Instagram biblioteksvagten.dk
Forsiden »

Sjove spørgsmål om vand

Spørgsmål

når man sejler på havet hvor der bare er vand til alle sider hvordan finder man så ud af hvor man er her er jo ingen vejskilte?

og

hvor langt skal man ud på havet feks Vesterhavet før det ikke mere er dansk farvand?

Svar

Der findes tre måder at navigere på til søs:
Den første hedder "terrestrisk navigation". Den baserer sig på bl.a. landemærker.
Den anden hedder "Astronomisk navigation" og baserer sig på iagttagelse og måling af solen og andre himmellegemer.
Den sidste hedder "elektronisk navigation" og er baseret på radiobølger udsendt fra skibet selv, fra landstationer eller fra satellitter. I dag er det nok typisk den sidste man bruger når man er langt ude på havet.
Du kan læse mere om de tre typer her: http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./S%C3%B8fart/Navigation/navigation

Til dit andet spørgsmål har jeg fundet følgende: Det ydreterritorialfarvand er det bælte af havet, der strækker sig langs kysten fra basislinjen til en afstand af højst 12 sømil (ca. 22 km). På søterritoriet og i luftrummet herover har kyststaten fuld suverænitet, i det ydre territorialfarvand dog med respekt for passageretten for fremmede skibe, men ikke for fly.
Så altså en grænse på 22 km. Vesterhavet er i øvrigt det danske navn for havet langs Jyllands vestkyst. Det munder ud i Nordsøen (North Sea) som er det internationale navn for den del af farvandet der ikke er dansk territorium.
Du kan læse mere om havgrænser her:
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Territorialret/territorialfarvand



NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Spørgsmål til Biblioteksvagten

"Kvinden ved siden af"
Jeg vil gerne læse svend åge madsens roman "Kvinden ved siden af" men kan ikke finde den her i søgningen. Vil I hjælpe og reserve? ...

Læs Biblioteksvagtens svar her >>